Et årige Reggae er kun lige ved at vende sig til at bruge øjnene til at se, for den lille Puli-blanding er på ingen måde vant til at kunne bevæge sig frit. Det kan han nu.
Reggaes tragiske historie har gjort stort indtryk på Dyreværnet, der siden han blev indleveret, har forsøgt at give den unge sorte hund de bedste forudsætninger for et godt hundeliv.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Hunderacen Puli er kendt for den karakteristiske lange dreadlock-pels, som kræver ekstra meget pleje, så det ikke generer hunden, men sådan havde det ikke været for Reggae.
Han var blevet hentet af Dyreværnets dyreambulance fra et hjem, som slet ikke havde haft fokus på hundens ve og vel. Sådan forklarer Dyreværnet den tragiske tilstand på Facebook.
Reggaes pels var desværre helt sammenfiltret. Den sad i store, tykke og tunge kager på hele hans krop, hvilket har gjort, at han i lang tid ikke kunne se noget og har haft svært ved at bevæge sig rundt.
– Han har været i et smertehelvede, idet pelsen var så kompakt omkring ham, at det rev og sled i hans hud for hver eneste lille bevægelse. Intet at sige til, at Reggae var helt og aldeles rædselsslagen, skriver Dyreværnet om Reggaes tilstand.
Reggae har siden fået barberet 700 gram "horribel og ildelugtende pelsmasse" af, som efterlader en spinkel fyr på ni kilo tilbage.
Sådan har han det
Reggaes hårde start på livet har sat sine spor. Dyreværnet er klar til at give Reggae et nyt hjem, men det kræver særlig opmærksomhed, for han har det med at blive overvældet.
I lang tid har Reggae ikke kunnet se, så i første omgang er han ved at lære at orientere sig, hvis der er for hurtige bevægelser tæt på. Derfor søger Dyreværnet et helt særligt hjem.
– Vi søger en børnefri plejefamilie (børnebørn på besøg kan være ok, hvis han kan afskærmes fra dem) hos mennesker, der har forståelse for, hvad han kommer med af frygtsomhed, er lydhøre overfor ham og vores vejledning, kan hjælpe ham med at blomstre op, og som er HELT klar på at adoptere ham, når vi alle vurderer, han er klar til det skridt, skriver Dyreværnet.
– Vi ved, at der er en kærlig og nysgerrig lille fyr inde under al ængsteligheden, og at han, når han er klar til det, vil elske at komme ud på små snuseture i det grønne.
Dyreværnet understreger, at han ikke er en hund for alle og enhver.
– Udover at hans pels fremadrettet kræver en del og med hans triste baggrundshistorie, kræver han en helt speciel familie, der før har haft udfordrede hunde, og kan møde ham med den helt rette tålmodighed og forståelse.
Author: Adrian Acosta
Last Updated: 1699303804
Views: 858
Rating: 4.4 / 5 (82 voted)
Reviews: 84% of readers found this page helpful
Name: Adrian Acosta
Birthday: 2015-02-16
Address: 7565 Giles Freeway, East Susanville, IL 90608
Phone: +3584695322288678
Job: Physiotherapist
Hobby: Painting, Hiking, Card Collecting, Coffee Roasting, Woodworking, Geocaching, Meditation
Introduction: My name is Adrian Acosta, I am a venturesome, frank, Precious, candid, talented, cherished, transparent person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.